For børn er ventetid ofte den sværeste del af at ønske sig noget. En sparegris giver dem et konkret sted at lægge lommepenge og gaver, og gør det muligt at følge med i, hvordan ønsket langsomt kommer nærmere. Det gør processen håndgribelig på en måde, som er svær at forklare med ord alene. Selv de mindste børn forstår hurtigt, at krukken bliver tungere for hver gang, og det gør ventetiden til noget, de selv kan følge med i.
Se pengene vokse
En gennemsigtig krukke eller en sparegris, man kan mærke bliver tungere, gør fremskridtet synligt. Børn kan holde øje med, hvor meget der er samlet sammen, og det gør ventetiden lettere at holde ud. Det er ikke ualmindeligt, at børn selv begynder at foreslå at lægge lidt mere til side, når de kan se, hvor tæt de er på målet. Nogle laver endda deres eget lille mærke på krukken, som viser, hvor langt de gerne vil nå.
Det kan hjælpe at tale med barnet om, hvad ønsket egentlig betyder, og hvorfor det er værd at vente på. En samtale om, hvad der gør noget særligt, når man selv har lagt en indsats i det, giver mere end blot at opfylde ønsket med det samme. Børn husker ofte glæden ved at nå målet bedre, når de selv har været en del af rejsen dertil. Den slags samtaler kan også åbne op for, at barnet selv begynder at tænke over, hvad det egentlig har mest lyst til.
Nogle familier lader børnene selv bestemme, hvad de vil spare op til, mens andre finder på et fælles projekt, som flere søskende kan bidrage til sammen. Begge dele kan fungere godt, så længe barnet forstår, hvorfor det giver mening at vente og lægge noget til side undervejs. Når flere søskende sparer sammen, opstår der ofte en fælles stolthed over det, de når i fællesskab.
Når ønsket endelig er inden for rækkevidde, bliver det en lille fejring i sig selv at tømme sparegrisen og tælle op, hvad der er blevet til. Den oplevelse bliver ofte husket længere end selve tingen, barnet ønskede sig, og lægger samtidig et godt grundlag for, hvordan barnet tænker om penge senere i livet.
